Hyltebjerg Kirkes historie
Lokalt initiativ til kirken
Hyltebjerg sogn og kirke blev til på lokalt initiativ ved to komitéer (1935-45). Det nyoprettede sogns befolkning bidrog således aktivt med at skabe det fornødne økonomiske grundlag for kirkebygningssagen gennem flere indsamlinger hos sognets 8.500 husstande. Endnu i skrivende stund kan en vis bevidsthed om medejerskab spores hos de ældste.
Kong Christian X
Befolkningstilvæksten i mellemkrigsårenes Vanløse var voldsom. Ikke mindst i den sydvestlige del af det udstrakte Vanløse sogn. Sognet var blevet for stort, og Vanløse Kirke (1909) for lille. Grundstenen til Hyltebjerg Kirke blev lagt ned i november 1944. På grundstensdokumentet står bl.a. disse ord af kong Christian X at læse: ..medens utalte Bygninger Verden over lægges i Ruiner paabegyndes… Rejsningen af denne Kirke…
I skyggen af krigen
Første etape af byggeriet fandt således sted i krigens sidste vinter, og man kan roligt sige, at den fortsatte opførelse skete i skyggen af Anden Verdenskrig. I en tid med mangel på alt. 15 år skulle hengå mellem indvielsen af den nordre polygon, kaldet Kirkesalen, den 24. juni 1945 og den endelige indvielse af kirken søndag den 13. maj 1960. Blandt flere forslag vandt Hyltebjerg prisen som navn for det nye sogn og dets kirke– efter den langstrakte skråning, kirken er bygget på.
Den nordre polygon kunne indvies i 1945. Bemærk det lille klokketårn til højre for kirken. Korset på gavlen ud mod Guldagervej blev senere anbragt som foreløbig udsmykning på altervæggen til kirkeindvielsen i 1960 og frem til, at Elvin Eruds fresko stod klar i juni 1961. Herefter var det i mange år deponeret på kirkens loft, indtil provst Finn Vejlgaard fandt det frem, satte det i stand og fik det sat tilbage på gavlen.
Fra indvielsen af det store kirkerum i 1960.
Matrikelkort over gamle Vanløse
Indtil 1926 bestod grunden, hvor kirken i dag ligger, af flere små parceller.
I 1948 er de første pyloner kommet på plads, men selve kirken mangler.
På matrikelkortet fra 1955 er alle polygonerne opført. Der går dog endnu 5 år, før kirken endeligt indvies.
Grundstenen fra 1944, som gemmer på kalveskindsdokumentet med kirkens "fødselsattest". Du kan læse teksten her.
Børnehave og beskyttelserum
Den sydlige polygon blev bestemt til at være børnehave i det børnerige nye sogn. Derved bidrog Københavns Kommune til økonomien, ligesom Civilforsvaret betalte et større beløb til byggeriet af kirkens rummelige krypt, mod at den blev indrettet som offentligt beskyttelserum.
Der var børnehave i kirken i 60 år, indtil en alvorlig vandskade gav anledning til at se sig om efter nye lokaler. Du kan læse historien om menighedsbørnehaven her.
Moderne kirke
Kirkens arkitekter blev de lokale Holst og Sønner, arkitekter MAA. Deres projekt var meget avanceret i formsproget for den tid, og dertil fik Hyltebjerg Kirke en stor funktionalitet med ”mange boliger”.
Sognebørnene skulle vænne sig til deres højmoderne kirke, og i en større offentlighed blev Hyltebjerg Kirke kendt som én af de første kirker, der ikke ligner en kirke. Bygningen har et stramt modernistisk udtryk med geometriske former (polygoner) som det gennemgående træk. Den 6-kantede grundform går igen i døbefontens franske marmor og i indsamlingsblokken af moseeg. Moseeg er også alterskrankens og prædikestolens materiale, og den franske marmor i døbefonten ”hilser” på alterbordet i samme stenart. Hyltebjerg Kirke foréner det monumentale med noget hjemmevant
dansk.
Rød udvendig og gul indeni
Kirkens mægtige og skarpt skrånende tag kan ses som kirkens tårn. Det er værd at bemærke, at både den røde og den gule danske mursten er anvendt i bygningen. Hvad der udadtil fremstår som en rødstenskirke, viser sig inden i at være et lyst og gult kirkerum.
Du kan læse meget mere om Hyltebjerg Kirkes historie i 40-års jubilæumsbogen, som du kan downloade her.
Prospekt af kirken set fra Bogholder Allé.
T.v. døbefont og alter af fransk marmor. T.h. indsamlingsblokken af moseeg.
Grundplan fra 1960.
Altertavlen er en fresko malet af Elvin Erud i 1960-61.
Fresko altertavle
En stor fresko-altertavle samler kirkerummet. Den er malet af kunstneren Elvin Erud og forestiller Himmelfarten. I krypten hænger endnu et billede af Erud, ”Emmaus”, indkøbt for få år siden i forbindelse med Elvin Eruds død. Du kan se mere om altertavlen her.
Orgel med 16 stemmer
Kirkens orgel er bygget af Conrad Christensen. Det har 16 stemmer og blev indviet ved en festgudstjeneste søndag den 2. maj 1971. Du kan læse mere om orglets historie og høre, hvordan det lyder her.
