11/12/2025 0 Kommentarer
Tirsdagskreds: Folkekirken i forsvaret
Tirsdagskreds: Folkekirken i forsvaret

Vi får besøg af Andreas Christensen, som mange vil huske fra det særdeles underholdende Matador-foredrag i efteråret.
Andreas har i over 25 år været feltpræst og gjort tjeneste i bl.a. Afghanistan, Irak, Kosovo, Libanon og Guineabugten. I foredraget fortæller han om hverdagen som hhv. sognepræst i Danmark og som udsendt for Forsvaret. Han vil dele af sine erfaringer med både humor og alvor.
Tirsdagskredsen er tilbud om fællesskab, der meste henvender sig til ældre – den såkaldte 60+ aldersgruppe – men alle er naturligvis velkomne. Her kan man komme og deltage i foredrag, sangeftermiddage, underholdning og musikarrangementer. Der er ved hvert møde fællessang fra højskolesangbogen og kaffebord. Mange har ved disse møder knyttet netværk, som rækker langt ud i hverdagen.
Programmet er tilrettelagt af bestyrelsen for Hyltebjerg Sogns Menighedspleje i samarbejde med præsterne.
Tid og sted: Den 2. og 4. tirsdag i måneden kl. 14-16 på Hyltebjerggård, Linde Allé 33.
Pris: 30 kr. inkl. kaffe/te, kage og underholdning. (Andre priser for udflugter, banko og julefest.)
Kommentarer