20/02/2025 0 Kommentarer
Litteraturkreds: "Fårehyrdens dagbog"
Litteraturkreds: "Fårehyrdens dagbog"

Denne aften skal vi tale om James Rebanks memoirer: "Fårehyrdens dagbog" (Strandberg Publishing 2019).
Bemærk, at man selv skal bestille bøgerne på biblioteket.
Om romanen:
James Rebanks er fåreopdrætter på en gård i Lake District i England, der har været i familiens eje i mere end seks århundreder. Hans skildringer af livet som fårebonde er både engagerende, rørende og ærlige. I en stemningsmættet tekst guider Rebanks os gennem et får-år.
Bogen er en unik fortælling om livet på landet – et liv, som er fjernt for de fleste af os. Det er en historie om Rebanks arbejdsliv og menneskene omkring ham, hans barndom, hans forældre og bedsteforældre. Det er historien om at være vedholdende på trods af et vanskeligt erhverv, og den er fortalt med stor kærlighed til naturen.
. . . . . . . . . . . . . . . .
Litteraturkredsen handler om at have lyst til fortællinger om andres liv. Der er ingen krav eller forventninger om faglig kunnen eller særlig indsigt. Læs! Kom! Og snak! Det er opskriften.
Vi mødes i Hyltebjerg Kirkesal, Guldagervej 5. Det varer et par timer, og det er gratis at deltage.
Litteraturkredsen ledes af provst Finn Vejlgaard.
Kommentarer