13/05/2025 0 Kommentarer
Kirkevandring i Vanløse
Kirkevandring i Vanløse
# Aktuelt

Kirkevandring i Vanløse
Sommerens hyggeligste gåture mellem bydelens fire kirker
Har du lyst til fællesskab, en dejlig gåtur i sommeraftenen og at lære vores lokale kirker bedre at kende? Så tag med på sommerens hyggeligste gåture her i Vanløse!
I løbet af fire tirsdage – den 10. og 17. juni samt den 19. og 26. august – inviterer vi dig med på en særlig vandring mellem bydelens fire kirker: Grøndalskirken, Adventskirken, Vanløse Kirke og Hyltebjerg Kirke.
Hver aften begynder med en kort andagt i én af kirkerne. Derefter går vi i fælles flok mod den næste kirke – i roligt tempo og på en rute på højst tre kilometer. Undervejs er der mulighed for at gå og opleve bydelen på ny – måske ser du steder, du ikke har lagt mærke til før, eller genkender hjørner fra barndommen. Og så er der rig lejlighed til at falde i snak med både gamle og nye bekendtskaber.
Ved ankomst til den næste kirke venter et lille oplæg om stedets historie og betydning, efterfulgt af lidt musik. Aftenen rundes af med et let måltid, så der er noget til både krop og sjæl.
Alt du behøver er et par gode sko – og dit gode humør!
Vi glæder os til at vandre med dig.
Kommentarer