Foredrag: Kærlighed til næsten - Iben Maria Zeuthen

Foredrag: Kærlighed til næsten - Iben Maria Zeuthen

Foredrag: Kærlighed til næsten - Iben Maria Zeuthen

Torsdag 9. april 2026, kl. 19:00 - 21:00
Hyltebjerg Kirkesal, Guldagervej 5, 2720 Vanløse
Gratis

Iben Maria Zeuthen fandt vejen til kristendommen gennem sit arbejde som journalist – men opdagede, at troen havde fulgt hende siden barndommen. Tro er ikke kun noget, vi lærer, men også noget vi arver, oplever og lever med. Som et lille frø kan den ligge i os, indtil den en dag spirer.

I foredraget deler Iben Maria Zeuthen sin personlige rejse med troen og reflekterer over, hvordan vi kan gøre samtaler om tro nærværende og relevante. Hun giver sit bud på folkekirkens potentiale – især i mødet med de yngre generationers ønsker og behov.

Iben Maria Zeuthen er journalist og radiovært, kendt for programmer om tro, eksistens og klima. Hun har arbejdet på bl.a. Radio24syv, DR og Radio4 og står bag projektet #rydfladenforklimaet.

-------------------------

Aalholm og Hyltebjerg kirker fortsætter det gode samarbejde, og også den kommende sæson præsenterer vi sammen en række foredrag med fælles afsæt. Vi har tidligere været rundt om forskellige sider af troen, vi har præsenteret en serie foredrag om håb, og det er derfor naturligt denne gang at vende sig mod den sidste af de tre søjler i Paulus’ Korintherbrev, nemlig kærligheden. Foredragsrækken griber fat om konkrete aspekter af kærligheden og ser nærmere på kærlighed til kloden, til tiden, til skærmen og til næsten. 


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed