Rådsmøde 31.08.2022

 

 

 

Mødet holdes onsdag den 31.08.2022 kl. 19 på Skjulhøj Allé 23 C, st.

1 Godkendelse af dagsorden
Godkendt


2 Godkendelse: Valg af totalrådgiver
Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Der er indkommet 7 tilbud.
Beslutningen kan offentliggøres når tilbudsgivere har fået besked, formodentlig en af de førstkommende dage.


3 Orientering: Politirapportens indhold og konklusioner
Konklusion fra politirapporten: Branden er efter al sandsynlighed opstået i loftrummet over kirkerummet. Konklusionen er efter al sandsynlighed, at årsagen til branden findes i de elektriske installationer.


4 Godkendelse: Kvartalsrapport (2. kvartal 2022)
Kassereren gennemgik kvartalsrapporten. Kvartalsrapport for 2. kvartal 2022 blev godkendt.


5 Orientering: Nyt fra byggeudvalget
Formanden orienterede fra første udvalgsmøde: Udvalget vil mødes jævnligt og i hvert fald i god tid inden hvert rådsmøde. 
Der arbejdes på at udarbejde retningslinjer for udvalgets beføjelser.


6 Orientering: Aktiviteter, nye lokaler, logistik, personale
Gudstjenester og kirkelige handlinger holdes i Vanløse Kirke til og med nytår.

Vi er flyttet ind i lokalerne på Skjulhøj Alle for 2 uger siden.

Personalegruppen holder morgenmøder hver uge.

Det blev foreslået at husstandsomdele det kommende nyhedsbrev i sognet. Vi tager forslaget med videre til personalegruppens morgenmøde på tirsdag og ser hvordan det eventuelt kan føres ud i livet.


7 Eftermiddags- og aftenarrangement for menighedsrådet
Emnet for arbejdslørdagen er: Det gode samarbejde. 


8 Orientering fra kontaktperson/daglig leder
Orientering og beslutning om arbejds- og lønforhold i forbindelse med ændring af stillinger.

Anne Skouboe er tilbage i omdannet stilling på 20 timer/uge og varetager kommunikationen.

Clara Fasting Prebensen går op til 14 timer/uge fra 01.09.2022.

Peter Simonsen er tilbage fra orlov. Han er færdig som bachelor fra konservatoriet og søger om lønstigning efter overenskomsten i DOKS. DOKS har sendt udspil til løn. Menighedsrådet tog DOKS' lønudspil til efterretning.


9 Orientering fra formanden
Finn Vejlgaard fortalte fra Menighedsplejens bestyrelse, at de meget gerne ser, at der ansættes en kirke-kulturmedarbejder på for eksempel 50 %. Menighedsplejen ser ikke grund til at ansætte nu, mens kirkens aktiviteter er spredt over mange lokaliteter. 


10 Orientering fra kirkeværge
Intet


11 Orientering fra kasserer
Tina tilbyder at holder en kaffeaften, hvor hun gennemgår regnskabets opbygning for interesserede fra menighedsrådet.


12 Eventuelt
Broderiværksted: Læs om det på hjemmesiden og i det kommende nyhedsbrev. Det er 7. og 21. september.

Rollespillet "Vejen" lørdag 17/9: Frivillige savnes. Meld jer hos Sarah.

Halvårsdagen for branden markeres onsdag den 21. september kl. 16-18 ved Hyltebjerg Kirke.

Ellen foreslår, at vi udarbejder en personalepolitik, når der er lidt luft.

Ekstra menighedsrådsmøde: mandag den 31. oktober kl. 19.