Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

I weekenden den 11. og 12. juni 2022

Københavns Højskoleforening og Hyltebjerg Kirke afholder i samarbejde Højskoledage for unge den 11. og 12. juni 2022 i ”HAVEN” på Damstien 25, 2720 Vanløse.

KLIK HER FOR TILMELDING til begge dages program

I spændingsfeltet mellem corona, krig, klimakrisen og de krav, som unge mennesker i dag oplever, at de mødes med, er der et stort behov for at kunne læne sig ind i et fællesskab. Mange unge er interesserede i tro og åndelighed, og det er vores ønske med Højskoledage for unge at skabe et sted i Vanløse, hvor unge kan møde jævnaldrende i et trygt og åbent rum med nysgerrighed og undren, god mad, musik, foredrag, debat og plads til begejstring.

Formålet med Højskoledage for unge er således flerfold. Dels handler Højskoledagene om at stadfæste et tilhørsforhold til i Vanløse som bydel, og dels om at bevare en vigtig kulturarv med fællesspisning, fællesskab og fællessang – ja, alt det, vi har til fælles.

Et alsidigt program med god mad og god musik

Programmet er alsidigt og byder bl.a. på foredrag af Emma Holten, som er en af de mest markante stemmer om digital aktivisme og ligestilling i Danmark. 

Sara la Cour er bl.a. forkvinde for Kvindelige Veteraner, og hun taler modigt om selvværd som vejen til ligeværd med udgangspunkt i hendes rejse fra psykisk lidelse til psykisk heltemod. Hendes foredrag handler i sin essens om at komme tættere på os selv som vejen til at komme tættere på hinanden.

Hymns from Ninevehs forsanger Jonas Petersen giver en intim solokoncert. Bandet har fået sit navn efter den bibelske by Nineveh, og nummeret 'Hymn for the Lover' er blevet beskrevet som ”en ungdomsforelskelse blandet med Cohen, Brorson og Søren Ulrik Thomsen”.

Katrine Muff er kendt bl.a. som sangcoach i talentshowet X Factor, og som vært på programmet ’Fællessang – hver for sig’ på DR. Hun stiller op i Haven til koncert og fællessang, hvor vi bl.a. skal gennem de bedste nye sange og salmer i Højskolesangbogen.

Workshops

Sarah Bach la Cour står for workshoppen Skriveværksted, hvor du kan få inspiration til skrivekunstens mange veje i poetiske eller narrative skriveøvelser.

Kristian Knold er vært for workshoppen Mental sundhed, som handler om at finde ro og connection i og med naturen.

Du kan også komme en tur med i køkkenet hos klimakok Svend Skafte, som i øvrigt er lektor og PhD i ernæring og sundhed. Han sætter dig kærligt i gang med at hakke og skrælle til det velsmagende fællesmåltid, som vi nyder sammen efter workshoppen ”Klimakøkkenet”. Bliv klogere på mad og klima og få inspiration til, hvordan omtanke og sanselighed kan gå hånd i hånd i klimakøkkenet. 

Samtalesofa. Der vil være plads til fortrolige samtaler med præsterne, hvor du er velkommen til at tale om alt, hvad du måtte have på hjerte.

Mad & drikke

Der er kaffe og kage samt fuld forplejning undervejs. Lørdagens fælles aftensmåltid bliver en klimavenlig buffet. Søndagens program indledes med frokost. Drikkevarer kan købes.

Priser

Partout-billet til Højskoledage for Unge, begge dage: 300 kr.
Prisen er inklusive foredrag, workshops, koncerter, 2 x frokost, kaffe/kage og aftensbuffet

KLIK HER FOR TILMELDING til begge dages program

Andre interesserede kan købe billet til koncerterne:

Lørdagskoncert ”Hymns from Nineveh” – solokoncert v. Jonas Petersen: 100 kr. Køb billet til Jonas Petersen

Søndagskoncert og fællessang med Katrine Muff: 100 kr.  Køb billet til koncert med Katrine Muff

 

Program

LØRDAG

Kl. 9.30-10.00: Kaffe og croissant: Velkomst

10.00-11.00: Foredrag v. Emma Holten

11.00-11.30: Kaffe og vand - Pause

11.30-12.30: Foredrag v. Sara la Cour

12.30-13.30: Frokost

13.30-15:00: Workshops

15:00-15:30: Kaffe og kage

15.30-17:30: Fri leg med mulighed for at købe drikkevarer i baren

17.30-19.00: Klimavenlig  og lækker buffet

20.00-21.30: Koncert med ”Hymns from Nineveh” – solokoncert v. Jonas Petersen.

 SØNDAG:

10.30-11.30: Gudstjeneste

11.30-12.30: Sandwich

13.00: Koncert og fællessang med Katrine Muff – nye sange og salmer i Højskolesangbogen

14.30: Hygge i Haven og tak for denne gang.

 

Københavns Højskoleforening er en frivillig forening, som har til formål at være et mødested i København for alle, der ønsker at deltage i et oplysende fællesskab med arrangementer, der inspirerer og gør os klogere.