Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Moving Gospel

Kom og vær med til gospelkor

Det hedder Moving Gospel, og alle der har lyst til at være en del af et dynamisk, energisk og glædesfyldt kor, er velkomne. Vi er et kor, hvor glæden ved gospelmusikken får lov til at skabe rammerne for et levende og trygt fællesskab, som vi alle kan nyde –både på det sociale og det musikalske plan.

Ambitionsniveauet er højt med både danske og engelske tekster og repertoiret spænder vidt – fra gamle gospelklassikere, over sange af en mere moderne gospeltradition, til kendte sange fra radioen og helt nykomponerede sange.

Koret ledes af Christoffer Riis Nolsøe, der har mange års erfaring som gospeldirigent. Han har en baggrund fra Musikvidenskab ved Københavns Universitet og er udøvende musiker i mange forskellige sammenhænge som rytmisk sanger, komponist, sang coach, pianist og selvfølgelig som korleder i alt fra store mass choirs og projektorienterede workshops til sædvanlige faste kor. 

Fast øvedag: Hver onsdag fra 19-21 med en kage- og kaffe pause halvvejs. 
Kontingent: 900 kr. Du er velkommen til at synge med et par gange, før du beslutter dig.
Sæson-afslutningskoncert: Vi runder hver sæson af med en gratis koncert med band, hvor vi holder et brag af en koncert.

Vi glæder os rigtig meget til at møde dig!