Dåb

 

I den Danske Folkekirke kan man altid blive døbt - lige meget hvor gammel man er.

 

Dåben foregår som udgangspunkt ved en almindelig søndagsgudstjeneste. Derudover holder vi ca. hver anden måned særlige dåbsgudstjenester om lørdagen. 

 

Hvis du ønsker at aftale tid til dåb, så ring til Det Fælles Kirkekontor på telefon 38 79 03 11 . Husk at fortælle, at det er Hyltebjerg Kirke, det drejer sig om.

 

Når dåben er skrevet i kirkens kalender, skal du efterfølgende aflevere oplysninger til kirkekontoret om navne og adresser for  2-5 faddere/dåbsvidner. Den, der bærer barnet ved dåben, skrives også ind som fadder. Fadderne skal være døbt med den kristne dåb og have nået konfirmationsalderen.

 

Inden dåben skal man have en samtale med den præst, der skal døbe. Det er som regel en uge eller to før dåben.

 

Efter dåben udleveres en fødsels- og dåbsattest.

Udfyld formular

Vi har brug for lidt praktisk information fra jer. Udfyld derfor venligst formularen og så kontakter vi jer.

Folkekirken om dåb

Hvis I gerne vil vide mere om dåben, så læs med her.

Godkendte navne

Vejledning om navne fra Familieretshuset.