Ofte stillede spørgsmål

 

Opdateret 19.10.2023

 

Konfirmationsdatoer i 2025? I 2025 forventer vi at afholde konfirmationer i Emmauskirken: Kristi himmelfartsdag, torsdag 29. maj, fredag 30. maj og lørdag 31. maj.

Hvordan skriver man sit barn ind til konfirmation? Man skriver sit barn ind ved at udfylde tilmeldingen her på hjemmesiden. Tilmeldingen skal udfyldes af en forældre med del i forældremyndigheden.

Hvem kan meldes til? Unge, der begynder i 8. klasse i august 2024 kan meldes til konfirmation 2025.
Tilmeldingsformularen her på hjemmesiden åbnes torsdag 29. februar 2024.

Kan man allerede nu være sikker på datoen?  Tildeling af konfirmationsdatoer foregår efter først-til-mølle-princippet, fordi der er et begrænset antal pladser pr. konfirmationsdag.
Hvis man har er særligt ønske om en bestemt konfirmationsdag eller et bestemt undervisningshold, råder vi til hurtig tilmelding. Selvom vi gør, hvad vi kan for at opfylde alles ønsker kan vi ikke garantere, at man kan få sit førstevalg af dato og undervisningstidspunkt opfyldt.
Der er selvfølgelig  plads til, at alle der ønsker det, kan blive konfirmeret.

Hvor afholdes konfirmationerne, nu hvor Hyltebjerg Kirke er brændt? Det er så heldigt at vi kan låne Emmauskirken på Diakonissestiftelsen, Peter Bangs Vej 3C på Frederiksberg. Det er en stor, smuk kirke, hvor der er plads til mange.

Klokkeslættet for konfirmationerne er kl. 10.30 og eventuelt kl. 12.30 alt efter hvor mange konfirmander, der er tilmeldt datoen. Klokkeslættet oplyses i løbet af undervisnings­forløbet.

Hvor vil der være undervisning? Vi arbejder på at finde bedre egnede lokaler til undervisning, end dem vi råder over nu. Det bliveret sted i Vanløse, så tæt på Hyltebjerg Kirke som muligt.

Skal man bo i Hyltebjerg Sogn? Nej. Ved tilmelding til konfirmation tager vi ikke hensyn til sognegrænserne.

Skal man aflevere kopi af dåbs- eller navneattest ved indskrivningen?  Almindeligvis ikke. Hvis konfirmanden er født i udlandet eller døbt udlandet eller i en frikirke i Danmark, skal vi se dåbsattesten på Det Fælles Kirkekontor i Adventskirken, Sallingvej 90. Attesten kan også uploades i tilmeldingsformularen. Hvis I er i tvivl om, om I skal vise dåbsattest, så ring til kordegnen (3879 0311).

Skal man være døbt for at blive konfirmeret? Ja, man skal være døbt inden konfirmationen. Hvis man ikke er døbt, kan man sagtens melde sig til undervisningen. Dato for dåb inden konfirmationen aftales med præsten, når undervisningen er begyndt.

Skal man gå på Damhusengens Skole? Nej, det skal man ikke.

Undervises man sammen med sine klassekammerater? Nej, ikke nødvendigvis. Holdene fordeles ikke efter klasser.

Hvad tid er konfirmationerne? Klokkeslættet afhænger af, hvor mange konfirmander, der skrives ind. Hvis mange vælger samme konfirmationsdag holder vi flere konfirmationer. Det bliver først fastlagt når undervisningen er begyndt. Hvis der er én konfirmation, er det kl. 10.30. Hvis der er to, er det kl. 10.30 og 12.30.

Hvor kan man få svar på andre spørgsmål? Spørgsmål om indskrivning og andre praktiske ting kan man som regel få svar på hos kordegnen (Helle) på Det fælles kirkekontor (3879 0311). Spørgsmål om undervisningens indhold, omfang og formål er bedst at rette til sognepræst Sarah Bach la Cour (2444 1222) og sognepræst Anders Larsen (21 777 333).

Link til tilmeldingssiden her