Minikonfirmander 2012

- for børn i 3. klasse

MINI-konfirmand i Hyltebjerg og Vanløse

Går du i 3. klasse, og vil du gerne gå på opdagelse i dine lokale kirker, så er det tid til at melde sig til minikonfirmandundervisningen! 

Vi vil lege sanglege, gå på skattejagt i kirkerne, male billeder, spise boller og synge de sjoveste salmer. Der bliver masser af sjov og hygge, mens vi taler om, hvad kirke og kristendom egentlig lige er for noget.

Forløbet ser således ud:
Familiegudstjeneste søndag d. 8. januar 2012 kl. 13 i Vanløse Kirke.
Undervisning 10 tirsdage fra kl. 13.30 - 15.30:
Første gang d. 10. januar - sidste gange d. 20. marts 2012, fri i uge 7.
Afslutning med gudstjeneste og fest søndag d. 25. marts kl. 10.30 i Hyltebjerg Kirke.

Børnene bliver hentet og bragt hver tirsdag. Undervisningen foregår i kirken og i kirkens lokaler, hvor vi også får lidt at spise og drikke. Vi kommer til at være lige meget i både Hyltebjerg og Vanløse Kirke, og der vil være tre præster til stede foruden kirkens øvrige personale.

Tilmelding og nærmere oplysning: Sognepræst Ane LaBranche, Hyltebjerg Kirke: alb@km.dk, Tlf.: 38717143 eller sognepræst Pia Mi Ran Poulsen, Vanløse Kirke: pmp@km.dk,

Vi glæder os til at se mange børn i kirkerne. Venlig hilsen

Annette Søager, Pia Mi Ran Poulsen og Ane LaBranche