Konfirmationer

Konfirmandindskrivning


I Hyltebjerg kirke underviser vi konfirmander, når de går i 8. klasse.

Indskrivning
Indskrivning til konfirmation sker i det år de unge går i 7. klasse. Vi holder ekstraordinært åbent i Hyltebjerg kirke, Ålekistevej 91, en lørdag i marts. Vi åbner for indskrivningen til konfirmation i 2013 lørdag den 17. marts 2012 kl. 10 - 12. Indskrivningen fortsætter frem til sommerferien på Det fælles kirkekontor, Sallingvej 90.

Konfirmationsdatoer i fremtiden
Vi oplyser om datoer og undervisningstidspunkter for kommende konfirmationsdatoer så snart de er fastlagt af præsterne. Dels her på hjemmesiden og dels i vores udhængsskab foran kirken. Præsterne afleverer også løbesedler på de lokale skoler. Det er dog op til den enkelte skole og klasselærer om de vil dele dem ud. Og den enkelte elevs ansvar at aflevere sedlen hjemme.

Konfirmationsdatoer i 2013:

Bededag den 26. april 2013
ved Sørine Gotfredsen
Undervisning onsdage 15.30 - 17

Lørdag den 27. april 2013
ved Fritz Schiær Petersen
Undervisning tirsdage kl. 16 - 17.30

Kristi himmelfartsdag den 9. maj 2013
ved Ane Bisgaard LaBranche
Undervisning onsdage 19 - 20.30

Ofte stillede spørgsmål:

Hvor sker indskrivningen?
Lørdag den 17. marts kl. 10 - 12 er det i kirkesalen i Hyltebjerg Kirke. Indgang fra Ålekistevej 91. Altså KUN denne lørdag.
Fra mandag efter og frem til sommerferien er det på Det fælles kirkekontor, Sallingvej 90 (3879 0311).

Hvem kan skrives ind?
Unge, der begynder i 8. klasse efter sommerferien 2012.

Skal man bo i Hyltebjerg Sogn?
Nej. Ved indskrivning til konfirmation tager vi ikke hensyn til sognegrænserne.

Hvordan skriver man sit barn ind til konfirmation?
Man skriver sit barn ind ved at udfylde en indskrivningsblanket og vise os barnets dåbs- eller navneattest. Blanketten kan hentes her fra marts måned eller man kan få den udleveret ved indskrivningen.

Skal man have attester med til indskrivningen?
Ja. I skal have jeres barns dåbs- eller navneattest med. Hvis I ikke kan finde den, kan vi hjælpe jer med at få en ny.

Skal man være døbt for at blive konfirmeret?
Ja, man skal være døbt inden konfirmationen. Hvis man ikke er døbt, kan man sagtens melde sig til undervisningen. Dato for dåb inden konfirmationen aftales med præsten, når undervisningen er begyndt.

Hvor mange er der plads til på et hold?
I første omgang skriver vi højst 18 unge ind på hvert hold. Holdene fyldes efter "først til mølle-princippet".
Hvis der skrives flere end 54 unge ind, beslutter præsterne, hvordan de kan fordeles.

Kan man allerede nu være sikker på datoen?
Nej. Vi skriver højst 18 ind på hvert hold. Hvis I ønsker en bestemt præst, en bestemt konfirmationsdato eller en bestemt undervisningsdag, anbefaler vi, at I ikke venter for længe med, at skrive jeres barn ind. Holdene fyldes efter "først til mølle-princippet".

Skal man gå på Hyltebjerg eller Vanløse Skole?
Nej, det skal man ikke.

Undervises man sammen med sine klassekammerater?
Nej, ikke nødvendigvis. Konfirmandholdene er ikke fordelt på klasser.

SKAL man skrives ind lørdag den 17. marts?
Nej, det skal man ikke. Hvis datoen, præsten, kammeraterne og undervisningstidspunktet ikke er så vigtigt for jer, kan I sagtens vente.

Kan man ringe og skrive sit barn ind?
Ja. Fra mandag den 19. marts kan man ringe til Det fælles kirkekontor, Sallingvej 90, og skrive sit barn ind. I skal dog forbi kontoret og aflevere tilmeldingsblanketten og vise os jeres barns dåbs- eller navneattest inden sommerferien.

Hvad tid er konfirmationerne?
Konfirmationerne ligger altid først på dagen. Hvis holdet er lille er det kl. 10.30. Hvis det er stort, kan præsten beslutte at dele holdet i 2, for eksempel kl. 10 og kl. 12.

Hvor kan man få svar på andre spørgsmål?
Spørgsmål om indskrivning og andre praktiske ting kan man som regel få svar på, på Det fælles kirkekontor.
Spørgsmål om undervisningens indhold og formål er bedst at rette til præsterne.

 

Konfirmationsdatoer i 2012:

Bededag den 4. maj 2012
ved Fritz Schiær Petersen 
Lørdag den 5. maj 2012 kl. 10 og kl. 12
ved Ane Bisgaard LaBranche 
Kristi himmelfartsdag den 17. maj 2012
ved Sørine Gotfredsen